Med en støtte til Ronald McDonald BørneFond hjælper din virksomhed alvorligt syge børn og deres familier med at være sammen, mens det syge barn er indlagt på hospitalet. I viser at virksomheden tager ansvar for det samfund som den er en del af.
Vi hjælper jer med at kommunikere og vise at I støtter, så støtten udover at hjælpe familier i en sårbar situation også skaber værdi for virksomheden. Alle bidrag store som små er hjertelig velkommen.
For 5.000 kr. om året får I ret til at bruge vores støttebanner (Vi støtter Ronald McDonald BørneFond) i 12 måneder, så I f.eks. i email signaturer kan vise omverden at I støtter fonden og gør en forskel. Læs herunder om de forskellige muligheder I har for at støtte Ronald McDonald BørneFond.
”Ronald McDonald BørneFond’s arbejde med at sætte de bedst mulige rammer for familier, som gennemgår en vanskelig tid med et indlagt barn, aftvinger stor respekt og sympati hos os. Det er dermed med en følelse af ydmyghed og forpligtelse, at Alumeco Group har valgt at bidrage til det kommende hus i Odense”
Direktør Per Thanning Johansen, Alumeco Group
Hvordan støtter du?
Værelsesfadderskab
Virksomheden kan for kr. 200.000 om året blive sponsor for et værelse i Ronald McDonald Hus i København.
Vi arbejder netop nu på en faktapakke til sponsorater på værelser og andet i det nye Ronald McDonald Hus, i Odense. Kontakt os gerne, hvis I har interesse i at høre mere og gerne vil ‘lægge billet’ ind på netop dét, der kunne passe jeres virksomhed.
Personale- og partner events
Det er oplagt at gøre det synligt at virksomheden gerne vil støtte fondens arbejde. Flere virksomheder har ifm jubilæum eller fødselsdag ønsket sig gaver eller pengebeløb rettet til fonden. Nogle virksomheder har også givet deres medarbejdere mulighed for at vælge at et støttebeløb til fonden i stedet for f.eks. at modtage en julegave. Det er kun fantasien der sætter grænsen for hvordan det kan gøres.
Naturalier
Det kræver en del at etablere og drive et Ronald McDonald Hus. Derfor er vi meget glade når virksomheder hjælper os med, at holde vores driftsomkostninger nede ved f.eks. at donere naturalier til husene. Det kan f.eks. være madvarer, sæbe- og personligpleje produkter, planter, gave til børn, møbler og kunst til væggene.
Tie In
Har din virksomhed et parti varer I kunne tænke jer at donere til fonden, som vi kan sælge i vores web-shop er det en mulighed. Ligesom enkelte varer kan doneres til vores auktion på odendo.dk.
Det kunne også være, at I har en vare hvor I vil donere et beløb per solgt vare i sælge i jeres butikker eller hos jeres forhandlere. Mulighederne er mange.
Start jeres egen indsamling
I kan starte jeres egen indsamling på vores site hos Betternow.org, eller støtte de projekter som allerede er oprettet dér af andre, til fordel for både Ronald McDonald BørneFond.
Firmamedlemskab
For 5.000 kr. om året får I ret til at bruge vores støttebanner (Vi støtter Ronald McDonald BørneFond) i 12 måneder, så I f.eks. i e-mail signaturer kan vise omverden at I støtter fonden og gør en forskel. Læs herunder om de forskellige muligheder I har for at støtte Ronald McDonald BørneFond.
Betalingskort og bankoverførsel
Med virksomhedens betalingskort kan I nemt overføre en donation der hjælper familier med alvorligt syge børn.
Eller I kan overføre jeres donation til fondens konto i Jyske Bank:
Reg.: 7854 – kontonr.: 1099301
– mærk evt. indbetalingen: RMHus, Kbh – eller: Nyt RMHus, Odense..
Husk at skrive virksomhedes CVR-nummer i referencefeltet ved indbetaling for at vi kan indberette donationen til SKAT.
Udenlandsk bankoverførsel
Er jeres virksomhed beliggende udenfor Danmark kan I donere penge til fonden via Jyske Bank.
IBAN nr.: DK1078540001099301 – SWIFT/BIC: JYBADKKK
Donationerne er fradragsberettiget
Ronald McDonald BørneFond er godkendt af SKAT efter Ligningslovens paragraf 8A og alle bidrag til fonden er derfor fradragsberettigede. For at få fradrag skal I oplyse virksomhedens CVR-nummer ifm indbetaling af donationen – til gengæld indberetter vi donationen til SKAT og således er fradraget opnået.
Læs mere om fradrag på donationer til velgørenhed på SKAT’s hjemmeside.
Fonden er medlem af ISOBRO og vores indsamlingsaktiviteter lever op til ISOBROs etiske retningslinjer. Indsamlingsnævnet er blevet oplyst om vores indsamlingsaktiviteter, og her kan du finde vores indsamlingstilladelse fra Indsamlingsnævnet.
Siden Ronald McDonald BørneFond åbnede Ronald McDonald Hus i 2002 ved Rigshospitalet i København er langt de fleste af de penge, fonden har doneret, gået til driften og vedligeholdelsen af huset dér. Hver gang vi har kr. 600, kan vi tilbyde en familie at bo i Ronald McDonald Hus i endnu et døgn og dermed være helt tæt på det hospitalsindlagte barn. Ronald McDonald BørneFond har også, når fondens økonomi har givet mulighed for det, støttet forskning og andre mindre projekter til fordel for alvorligt syge børn.
I januar 2012 underskrev Region Syddanmark og Ronald McDonald BørneFond en aftale om, at fonden bygger og driver Danmarks andet Ronald McDonald Hus ved Nyt OUH (Odense Universitets Hospital) i nærheden af det nye universitetshospitals børneklynge. Hovedparten af fondens indsamlede midler kommer i årene fremover til at gå til etableringen af dette nye hus.