Om børnene

Det er barnets sygdom, der afgør, om familien kan blive henvist til Ronald McDonald Hus. Familierne bliver tildelt værelserne ud fra, hvor langt væk de bor fra Rigshospitalet, og hvor mange søskende der er. Det syge barn må gerne være i huset, hvis lægerne skønner, der er forsvarligt, og familien selv kan passe barnet. Familien kan bo i huset, så længe det syge barn er indlagt.

42 % af børnene lider af kræftsygdomme
29 % af børnene er hjerteopererede eller i medicinsk behandling for hjertesygdom
12 % af børnene er født for tidligt eller er født med misdannelser
9 % af børnene har lungesygdomme eller skal knoglemarvs-, lever- eller nyretransplanteres
8 % af børnene er indlagt på medicinsk børneafdeling, børnekirurgisk afdeling eller andre afdelinger

Børn fra hele landet

Rigshospitalet har landsdelsfunktion for visse behandlinger, og det betyder, at børnene kommer fra hele landet. I 2021 var fordelingen:

47 % fra Jylland
26 % fra Sjælland
13 % fra Fyn
11 % fra Bornholm
3 % fra andre lande

Læs om Emil’s og Anisette’s erfaringer med at bo i huset forneden:

Emil, hvor gammel var du, da du blev syg?

Det startede allerede, da jeg blev født. Der gik cirka en måned, hvor jeg så pludselig blev helt blå og kunne ikke få luft. Det viste sig at være en sjælden lungesygdom, men dengang vidste lægerne ikke, hvad sygdommen var, eller hvad den skyldtes, så da jeg blev overført til Rigshospitalet, prøvede lægerne sig frem og ramte heldigvis rigtigt. Jeg synes, at det er helt vildt, at nogen kan gøre det for andre. At redde en. Jeg var døende.

I dag er jeg nærmest rask med kun få senfølger.

Var det vigtigt for dig at have familien omkring dig?

Ja. Det, at de var der, når der var noget, betød meget. Selvom jeg var syg, var mine brødre der og brugte tid hos mig – det betød meget for mig. Vi boede på daværende tidspunkt i Nordjylland, så det var en lang tur. Det var en kæmpe hjælp for min familie, at de kunne skiftes til at bo i huset og være hos mig.

Fortæl mig, hvordan det var at være i huset modsat på hospitalet.

Jeg kunne være fri der. Det var altid bedre i huset. Jeg tilbragte en stor del af min barndom der, næsten hele min barndom. Jeg var mere tryg i huset, hyggede mig og legede. Der var ingen sygeplejersker eller læger, der ville stikke mig med nåle eller undersøge mig.

Hvilken betydning har dit ophold i huset haft for dig?

Jeg vil altid tænke på Ronald McDonald Børnefond, når jeg er i København eller på Rigshospitalet, og jeg skal altid gerne besøge dem, når jeg befinder mig der. Og hvis jeg selv får syge børn i fremtiden, så er det rart at vide, at det eksisterer, især når man kommer langvejs fra.

Anisette, hvor gammel var du, da du blev indlagt?

Jeg var 6 år, da jeg blev indlagt med kræft, og jeg var nok indlagt nogle måneder – jeg kan ikke helt huske det.

Var det vigtigt for dig at have familien omkring dig?

Ja, det var meget vigtigt. Det gav en tryghed, at jeg oppe fra hospitalet, kunne se det store vindue ved spiseområdet i huset, og vide, at min familie var lige derovre.

Men huset betyder meget for mig. Ikke kun det at jeg kunne have mine brødre og forældre hos mig, men også at jeg kunne have min onkel og tante på besøg – de boede nemlig lige ved siden af os i Hedensted, så det gjorde det mere hjemligt, at de også kunne komme på besøg.

Fortæl mig, hvordan det var at være i huset modsat på hospitalet.

Jeg husker mest de hyggelige stunder.

Jeg kan huske første dag, jeg var i huset, kørte jeg rundt på et løbehjul i køkkenet, og når vi spiste sammen, sad vi oppe på værelset. Det var super hyggeligt.

Mine brødre sad meget inde i computerrummet, og nogle gange kom de på udflugter med huset. Så havde de været til en fodboldkamp, kom tilbage og fortalte mig om det. Selvom jeg gerne ville have været med, var det også fedt at høre om det.

Selve huset var som et legeland. Ligesom når man har siddet længe i en bil og endelig ankommer til legelandet. Det er nok sådan, jeg bedst kan beskrive det fra et barns synspunkt. Det mig gav et lyspunkt, et frirum, selvom man havde det skidt. Der var ikke noget sygehus over det. Det var et hjem.

Hvilken betydning har dit ophold i huset efterfølgende haft for dig?

Huset har haft stor betydning for mig. Når jeg er til tjek op på Rigshospitalet, besøger jeg altid huset. Det var som mit andet hjem. Det gav mig og min familie muligheden for at være samlet om noget, der var rigtig svært.