Nadia Staldgaard er kunstner og illustrator og bor i Svendborg. Hun er aktuel netop nu med bogen: Pølse Povl & andre hæklede remser. Og så har hun netop leveret et julemotiv til Ronald McDonald BørneFond’s nyeste julekort.
Da fonden henvendte sig til Nadia Staldgaard, sagde hun straks ja til at tegne et nyt motiv og donere det til fonden
– Det lød som noget jeg gerne vil støtte, svarede Nadia Standgaard. Jeg syntes det er utroligt vigtigt at familierne kan opretholde en hverdag sammen, også når de har et barn med alvorlig sygdom indlagt på hospitalet. Og især når der også er søskende, så alle har mor og far lige i nærheden. Ideen med et Ronald McDonald Hus hvor familierne bor i sammen med andre familier i samme situation, og som forstår den svære situation man er i, er fantastisk.
Nadia Staldgaard har med pen, farver og sin sædvanlige finurlige streg formået at frembringe julestemningen i Ronald McDonald Hus. Huset formet som en ’ryste-jule-snekugle’ med hjertet i skorstenen som symboliserer den omsorg de ansatte og frivillige i huset viser for børnene og familierne, er lykkedes til fulde.
– Vi er meget glade for at Nadia sagde ja til, at illustrere julekortet. Hun har en fantastisk streg. Når virksomheder og private sender kortet ud til familie, venner og forretningsforbindelser, er det med til at fortælle historien om Ronald McDonald Hus og Ronald McDonald BørneFonds arbejde med etableringen af det nye Ronald McDonald Hus som skal bygges ved Nyt OUH i Odense – Der er, desværre må man sige, stor efterspørgsel på værelserne i huset. Og da vi ikke modtager offentlig støtte er vi helt afhængige af hjælp udefra, f.eks. fra salg af disse julekort, udtaler Lene Høffner.
Indtægterne ved salg af julekortet går 100% til Ronald McDonald BørneFond og dermed til at hjælpe familier med alvorligt syge børn. Fordi ud over donationen af motivet har KLS PurePrint A/S i Hvidovre, bidraget med det grafiske arbejde og tryk af kort og plakater helt uden beregning. Ligesom fagfotografen Geir Hauksson, Ærø også stillede op i den gode sags tjeneste.
Julekortet er et Cradle to Cradle certificeret produkt, hvilket vil sige det er 100% biologisk nedbrydeligt og helt fri for skadelige kemikalier og tungmetaller.
Det kan købes ved kontakt til fundraiser og eventmager Lene Høffner på 22255292 el. mail lh@rmbornefond.dk
– Vi er super glade hver gang vores julekort anvendes. Jo større kendskab om vores formål, des flere familier kan vi hjælpe, fortæller fundraiser og eventmager Lene Høffner, Ronald McDonald BørneFond.