I et Ronald McDonald Hus kan hele familien være sammen og samtidig være tæt på hospitalet, hvor det syge barn er indlagt. Huset giver familien en tryg base midt i en turbulent periode, og i Ronald McDonald Hus kan familien få en hverdag med rutiner, der på mange måder ligner den, de kender hjemmefra.
”Når jeg er her, så tænker jeg faktisk slet ikke på at være syg”
Lucas Olsen, 6 år
Samtidig kan familien dele deres bekymringer og uvisheden med andre familier, der også gennemlever den måske sværeste tid i deres liv. Personalet og de frivillige i huset gør en særlig indsats for de raske søskende, som kan have det svært, mens deres bror eller søster er indlagt, og der arrangeres ofte aktiviteter for at give familierne et kærkomment frikvarter.
Ronald McDonald Hus i København har plads til 12 familier ad gangen. Hver familie har sit eget værelse og badeværelse og sørger selv for indkøb, madlavning, rengøring af eget værelse og tøjvask.
Når man er bekymret, kan det være trygt og befriende at have egne rutiner mellem besøgene på hospitalet. Husets hjerte er et stort, åbent køkken, hvor alle familier har eget køleskab, fryser og kolonialskab. Derudover har huset flere stuer med fjernsyn, et legerum, et ungerum med computere og en stor spisestue, der giver familierne mulighed for at tale med personalet, de frivillige eller andre familier.
Det nye Ronald McDonald hus i Odense bygges efter de samme fine principper som huset ved Rigshospitalet og er pt. budgetteret til at kunne huse 15 familier af gangen.
De familier, som bor i Ronald McDonald Hus, har alvorligt syge børn indlagt på Rigshospitalet. Børnene har forskellige livstruende sygdomme som f.eks. kræft eller lungesygdomme, eller også er de for tidligt fødte, har hjertefejl eller afventer en organtransplantation.
Når et barn bliver sygt, bliver hele familien ramt og er i en særligt sårbar og uvant situation. Først og fremmest har familien behov for at være sammen, og det kan også være en stor hjælp for dem at være sammen med andre familier i huset – ikke mindst for de raske søskende, der ofte har det svært, mens deres bror eller søster er indlagt.
Nogle børn er indlagt få uger, mens andre er indlagt på hospitalet i mange måneder, og derfor bor familierne i huset fra få uger til over et år.
Børn fra hele landet
Rigshospitalet har landsdelsfunktion for visse behandlinger, og det betyder, at børnene kommer fra hele landet. I 2023 var fordelingen:
Det er barnets sygdom, der afgør, om familien kan blive henvist til Ronald McDonald Hus. Familierne bliver tildelt værelserne ud fra, hvor langt væk de bor fra Rigshospitalet, og hvor mange søskende der er. Det syge barn må gerne være i huset, hvis lægerne skønner, der er forsvarligt, og familien selv kan passe barnet. Familien kan bo i huset, så længe det syge barn er indlagt.
Ronald McDonald Hus i København og driften deraf er en gave til Rigshospitalet fra Ronald McDonald BørneFond. Det nye hus i Odense vil ligeledes blive opført og drevet af Ronald McDonbald BørneFond.
Fonden er stiftet af McDonald’s Danmark, som sammen med mange andre virksomheder hvert år donerer penge til Ronald McDonald BørneFond.
Ronald McDonald Hus ved Rigshospitalet modtager også støtte fra andre fonde samt fra en lang række virksomheder og privatpersoner og fra forskellige indsamlingsaktiviteter.
Det koster i dag 750 kr. i døgnet at have en familie boende i Ronald McDonald Hus i København. Familierne har en egenbetaling på 230 kr. ex. moms i døgnet, mens Ronald McDonald BørneFond betaler resten af udgifterne. De fleste familier får deres egenbetaling refunderet af den region eller kommune, de bor i. Det nye hus i Odense vil blive drevet efter de samme principper som huset i København.
Emil var få måneder gammel, da han kom ind i huset. Det er fint med patienthotellet, men det var jo… man kan næsten ikke sætte ord på det… der var jo mulighed for, at selv bedsteforældre kunne bo hos os i huset. Jeg ved ikke, hvad vi skulle have gjort uden. Vi plejer altid at sige, at det var et hjem uden for hjemmet.
Hvad betød det for dig, at du kunne bo i huset under Emils indlæggelser?
Det betyder alt, at man har sådan et sted. At man kan trække sig tilbage og lade op og have en hverdag. At man kunne tage sine andre børn med, så de også kunne være sammen med Emil, eller Emil kunne komme over i huset og lege. Det er jo fantastisk, at de syge børn kan komme med i huset. Det har betydet så meget.
Hvad var nogle af de ting, som blev gjort i huset?
Der var nogle arrangementer, fx kom der en fin restaurant og lavede mad til os. Men det var også de små ting, der gjorde meget. Hvis du havde lyst til at komme lidt ud, kunne du låne en cykel eller tage en tur i zoo. Vi fik også besøg af livgarden, da en af de frivilliges søn var livgarder. Det var jo så stort for børnene.
De frivillige bagte også ofte boller og kage, så der var altid noget nybagt. Der var en ældre frivillig, hvis opskrift jeg fik, og de boller er nu blevet en del af vores arv, som vi kan bage sammen og give videre til vores børnebørn. Det er vores Ronald McDonald boller.
Så de frivillige var en vigtig del af hverdagen?
De frivillige kan ikke undværes – de er de bedste.
Hvilken betydning har huset efterfølgende haft for dig?
Hvis vi skulle til København, har vi altid stukket næsen indenfor – og det vil vi også gerne i fremtiden.
Emil, hvor gammel var du, da du blev syg?
Det startede allerede, da jeg blev født. Der gik cirka en måned, hvor jeg så pludselig blev helt blå og kunne ikke få luft. Det viste sig at være en sjælden lungesygdom, men dengang vidste lægerne ikke, hvad sygdommen var, eller hvad den skyldtes, så da jeg blev overført til Rigshospitalet, prøvede lægerne sig frem og ramte heldigvis rigtigt. Jeg synes, at det er helt vildt, at nogen kan gøre det for andre. At redde en. Jeg var døende.
I dag er jeg nærmest rask med kun få senfølger.
Var det vigtigt for dig at have familien omkring dig?
Ja. Det, at de var der, når der var noget, betød meget. Selvom jeg var syg, var mine brødre der og brugte tid hos mig – det betød meget for mig. Vi boede på daværende tidspunkt i Nordjylland, så det var en lang tur. Det var en kæmpe hjælp for min familie, at de kunne skiftes til at bo i huset og være hos mig.
Fortæl mig, hvordan det var at være i huset modsat på hospitalet.
Jeg kunne være fri der. Det var altid bedre i huset. Jeg tilbragte en stor del af min barndom der, næsten hele min barndom. Jeg var mere tryg i huset, hyggede mig og legede. Der var ingen sygeplejersker eller læger, der ville stikke mig med nåle eller undersøge mig.
Hvilken betydning har dit ophold i huset haft for dig?
Jeg vil altid tænke på Ronald McDonald Børnefond, når jeg er i København eller på Rigshospitalet, og jeg skal altid gerne besøge dem, når jeg befinder mig der. Og hvis jeg selv får syge børn i fremtiden, så er det rart at vide, at det eksisterer, især når man kommer langvejs fra.
Anisette, hvor gammel var du, da du blev indlagt?
Jeg var 6 år, da jeg blev indlagt med kræft, og jeg var nok indlagt nogle måneder – jeg kan ikke helt huske det.
Var det vigtigt for dig at have familien omkring dig?
Ja, det var meget vigtigt. Det gav en tryghed, at jeg oppe fra hospitalet, kunne se det store vindue ved spiseområdet i huset, og vide, at min familie var lige derovre.
Men huset betyder meget for mig. Ikke kun det at jeg kunne have mine brødre og forældre hos mig, men også at jeg kunne have min onkel og tante på besøg – de boede nemlig lige ved siden af os i Hedensted, så det gjorde det mere hjemligt, at de også kunne komme på besøg.
Fortæl mig, hvordan det var at være i huset modsat på hospitalet.
Jeg husker mest de hyggelige stunder.
Jeg kan huske første dag, jeg var i huset, kørte jeg rundt på et løbehjul i køkkenet, og når vi spiste sammen, sad vi oppe på værelset. Det var super hyggeligt.
Mine brødre sad meget inde i computerrummet, og nogle gange kom de på udflugter med huset. Så havde de været til en fodboldkamp, kom tilbage og fortalte mig om det. Selvom jeg gerne ville have været med, var det også fedt at høre om det.
Selve huset var som et legeland. Ligesom når man har siddet længe i en bil og endelig ankommer til legelandet. Det er nok sådan, jeg bedst kan beskrive det fra et barns synspunkt. Det mig gav et lyspunkt, et frirum, selvom man havde det skidt. Der var ikke noget sygehus over det. Det var et hjem.
Hvilken betydning har dit ophold i huset efterfølgende haft for dig?
Huset har haft stor betydning for mig. Når jeg er til tjek op på Rigshospitalet, besøger jeg altid huset. Det var som mit andet hjem. Det gav mig og min familie muligheden for at være samlet om noget, der var rigtig svært.
