Allerede efter sidste års Ronald McDonald Charity Golf Cup havde vi fastlagt dette års charity cup 2020. Charity cuppen afholdes for at samle midler ind til at støtte børn med alvorlig sygdom som er indlagt på Rigshospitalet og deres familier som bor i Ronald McDonald Hus.
Vi holdt vejet længe, for, var det realistisk at vi kunne afholde charity cuppen i år? På et tidspunkt måtte vi indse, at vi ikke kom til at afholde nogen cup i 2020. Men så skete der noget, så vi alligevel godt kunne. Nu med et begrænset antal deltagere – men dog bedre end slet ingen cup. Hver én kroner hjælper endnu en familie.
Det er med stor glæde og kæmpe lettelse, at vi kan afholde
Ronald McDonald BørneFond Charity Golf Cup 2020
Mandag den 21. September
på
The Scandinavian Golf Club, i Farum
med deltagelse af vores trofaste støtte, den danske European Tour vinder Søren Kjeldsen.
Vi kan arrangere så mange charity golf cups, vi har lyst til – uden deltagere og sponsorer, kan vi ikke lykkedes. Uden hjælp kan vi heller i denne sammenhæng ikke rejse midler til at hjælpe familierne.
Derfor er vi super glade for, at vi nu næsten har udsolgt. Der er ganske få pladser tilbage. Hvis DU også har lyst til at deltage, kan du måske stadig nå at tilmelde dig her.
Har du eller din virksomhed lyst til at støtte cuppen med præmier, naturalier eller kontante donationer kan fondens fundraiser og eventmager Lene Høffner kontaktes for dialog derom. Tak til alle som allerede nu støtter afholdelse af Ronald McDonald BørneFond Charity Golf Cup 2020 – som også er cuppens 20 års jubilæum.
Der findes mere information om charity cuppen og lidt om hvad pressen skrev om sidste års cup, her på hjemmesiden.