Familierne
De familier, som bor i Ronald McDonald Hus, har alvorligt syge børn indlagt på Rigshospitalet. Børnene har forskellige livstruende sygdomme som f.eks. kræft eller lungesygdomme, eller også er de for tidligt fødte, har hjertefejl eller afventer en organtransplantation.
Når et barn bliver sygt, bliver hele familien ramt og er i en særligt sårbar og uvant situation. Først og fremmest har familien behov for at være sammen, og det kan også være en stor hjælp for dem at være sammen med andre familier i huset – ikke mindst for de raske søskende, der ofte har det svært, mens deres bror eller søster er indlagt.
Nogle børn er indlagt få uger, mens andre er indlagt på hospitalet i mange måneder, og derfor bor familierne i huset fra få uger til over et år.
Interview med Karina Hytting, april 2022. Karina er mor til Emil. Emil var som barn indlagt på Rigshospitalet og Emils familie boede i Ronald McDonald Huset under hans indlæggelse.
Emil var få måneder gammel, da han kom ind i huset. Det er fint med patienthotellet, men det var jo… man kan næsten ikke sætte ord på det… der var jo mulighed for, at selv bedsteforældre kunne bo hos os i huset. Jeg ved ikke, hvad vi skulle have gjort uden. Vi plejer altid at sige, at det var et hjem uden for hjemmet.
Hvad betød det for dig, at du kunne bo i huset under Emils indlæggelser?
Det betyder alt, at man har sådan et sted. At man kan trække sig tilbage og lade op og have en hverdag. At man kunne tage sine andre børn med, så de også kunne være sammen med Emil, eller Emil kunne komme over i huset og lege. Det er jo fantastisk, at de syge børn kan komme med i huset. Det har betydet så meget.
Hvad var nogle af de ting, som blev gjort i huset?
Der var nogle arrangementer, fx kom der en fin restaurant og lavede mad til os. Men det var også de små ting, der gjorde meget. Hvis du havde lyst til at komme lidt ud, kunne du låne en cykel eller tage en tur i zoo. Vi fik også besøg af livgarden, da en af de frivilliges søn var livgarder. Det var jo så stort for børnene.
De frivillige bagte også ofte boller og kage, så der var altid noget nybagt. Der var en ældre frivillig, hvis opskrift jeg fik, og de boller er nu blevet en del af vores arv, som vi kan bage sammen og give videre til vores børnebørn. Det er vores Ronald McDonald boller.
Så de frivillige var en vigtig del af hverdagen?
De frivillige kan ikke undværes – de er de bedste.
Hvilken betydning har huset efterfølgende haft for dig?
Hvis vi skulle til København, har vi altid stukket næsen indenfor – og det vil vi også gerne i fremtiden.
