Hvad støtter fonden?
Ifølge fundatsen har Ronald McDonald BørneFond mulighed for at støtte:
- Primært etableringen og driften af et eller flere Ronald McDonald huse i Danmark
- Sekundært, hvis fondens økonomiske situation efter opfyldelsen af det primære formål giver mulighed for det, andre projekter eller programmer med sigte på at afhjælpe eller afbøde børns fysiske, psykiske eller sociale problemer som følge af alvorlige sygdomme samt forskning, der har til formål at øge den eksisterende viden om alvorlig sygdom, der rammer børn
Ronald McDonald BørneFond har tidligere støttet bl.a. forskningsprojektet ”Odense Børnekohorte – et projekt om børns sundhed” på Odense Universitetshospital/Syddansk Universitet, forskningsprojektet ”Genetiske årsager til medfødte hjertemisdannelser” på Panum Instituttet og aktiviteter for uledsagede flygtningebørn hos Ungdommens Røde Kors i Hillerød.
Se hvilke projekter Ronald McDonald BørneFond tidligere har støttet.