Om Ronald McDonald Hus, Odense

I januar 2012 underskrev Region Syddanmark og Ronald McDonald BørneFond en aftale om, at fonden bygger og driver et Ronald McDonald Hus ved Nyt Odense Universitets Hospital. 

Når Nyt OUH står færdigt i 2022, vil familier med alvorligt syge børn kunne bo i det fynske Ronald McDonald Hus og dermed være tæt på deres syge barn, imens barnet er indlagt på universitets hospitalet. Præcis som det er tilfældet med Ronald McDonald Hus København, ved Rigshospitalet. 

Ifølge aftalen stiller regionen en grund på 4000m2 til rådighed i nærheden af universitetshospitalets nye børneklynge. Fonden opfører og driver det fynske Ronald McDonald Hus.

Det nye universitetshospital bliver placeret mellem Syddansk Universitet og motorvejen og skal erstatte det nuværende Odense Universitets Hospital. Der er afsat 6,3 mia. kr. til det Nye OUH. Sygehuset bliuver det største helt nye sygehus i Danmark, og sammen med et nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet vil byggeriet samlet set svare til bykernen i en større dansk provinsby. Første spadestik blev taget i 2015, og efter planen står Nyt OUH færdig i 2022. 

I sommeren 2017 har fonden i samarbejde med arkitekter og byggerådgivere påbegyndt arbejdet med udfærdigelse af tegninger over det nye hus. Se evt. pressemeddelse her:

https://linkarkitektur.com/dk/show/news/256533/Nyt-Ronald-McDonald-Hus-pa-vej-i-Odense

 

Kontaktperson vedr. det nye hus er fondens bestyrelsesformand Flemming Meyendorff. 
Flemming Meyendorff kan kontaktes på mobil: 40501552 eller mail: fm@rmbornefond.dk

 

 

Ronald McDonald BørneFond • Juliane Maries Vej 12 • 2100 København Ø • info@rmbornefond.dk •